Dadler med bacon som tapassupplement

Dadler med bacon som tapassupplementDa jeg havde en åben pose med dadler liggende, besluttede jeg mig for at få dem brugt. Det er nemlig så ærgerligt at være nødt til at smide mad ud. Uanset om det er fordi det er blevet for gammelt eller tørt. Det skal lige siges, at dadler er noget nyt i mit køkken. For et års tid siden eksisterede dadler knap nok i mit ordforråd. Men det var lige indtil jeg smagte en raw cake, som var opbygget på dadler. Og ja, dadler med bacon. Dadler med bacon er perfekte som en lille velkomstsnack eller som en del af en forret. Personligt vil jeg foretrække at servere dem som en del af en række tapasretter som et hovedmåltid.

Ingredienser

  • Dadler (reklamelink). Helst dem uden sten. Til denne portion brugte jeg selv en halv pose dadler á 375 gram nettovægt.
  • Bacon. Jeg brugte en helt almindelig, billig pakke á 140 gram. Bruger du “rigtig” bacon, tror jeg, det bliver svært at vikle den rundt om dadlerne. Med mindre du kan skære den ud i tynde skiver. Køb gerne en ekstra pakke bacon. Får du den ikke brugt, kan du altid lægge den i fryseren til en anden dag.
  • Tandstikker

Prøv også: Ovnbagte penne med chorizo

Fremgangsmåde

  • Hvis der er sten i dadlerne, skal du fjerne dem først.
  • Afhængigt af hvilken slags bacon du har købt, skærer du den i en passende størrelse. Jeg deler et almindeligt stykke bacon på midten, så der er til to dadler.
  • Herefter vikler du et stykke bacon rundt om en dadel.
  • For at holde bacon på plads sætter du en tandstik i hele vejen igennem både dadel og bacon.
  • Fortsæt til alle dadlerne er pakket ind i bacon.
  • Steg dadlerne på en pande eller i et fad i ovnen. Jo mørkere, jo bedre. De skal dog ikke brankes. Du kan passende stege dem på panden først og holde dem lune i ovnen, til dine gæster kommer.

Som et lille pift kan du komme gedeost i dadlerne, inden du pakker dem ind i bacon. Hvis du ikke kender dine gæsters smagsløg, kan du vælge at lave nogle dadler med og nogle uden gedeost. Det er ikke alle, der bryder sig om ost og især ikke gedeost. Jeg har læst mig frem til, at det også er lækkert at komme en mandel i en dadel, Det må jeg prøve næste gang.

Pillivuyt viskestykke // Royal Copenhagen White Elements fad

6 Comments

  1. Maria fra >En verden af kunst
    14. august 2016 / 13:15

    De ser lækre ud, det må jeg prøve at få lavet 🙂
    God søndag til dig.

    • Lullumut
      Forfatter
      15. august 2016 / 17:48

      Hej Maria
      Det er de også, og ja prøv endelig det 🙂
      Tusind tak, og i lige måde 🙂
      Kh. Louise

  2. Trine
    13. august 2016 / 15:53

    Det lyder mega lækkert – det må prøves næste gang vi får Tapas.

    • Lullumut
      Forfatter
      15. august 2016 / 17:48

      Hej Trine
      Du må helt sikkert prøve at lave dem næste gang I skal have tapas 🙂 De smager så godt.
      Kh. Louise

  3. 13. august 2016 / 10:44

    Det er lækkert 🙂 Min søster laver det altid når vi får tapas 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      15. august 2016 / 17:47

      Hej Stine
      Ej hvor lækkert 🙂 Jeg vil også begynde at lave dem noget mere i fremtiden 🙂
      Kh. Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!